Refusionspolitik

Retur og 30 dages tilfredshedsgaranti

Vi har en 30 dages tilfredshedsgaranti på dit første køb af hvert produkt, hvilket betyder, at du har 30 dage fra den dag, du modtager den ordre, hvor produktet indgår første gang, til at kontakte os, hvis du ikke er tilfreds.

Tilfredshedsgarantien gælder første gang du køber et givet produkt – uanset om du bestiller ét eller flere produkter ad gangen. Køber du det samme produkt igen, er genbestillingen ikke omfattet af tilfredshedsgarantien. Garantien dækker maksimalt én åbnet beholder pr. unikt produkt.

Tilfredshedsgarantien er en ekstra, frivillig service og kommer oveni de rettigheder, du har efter lovgivningen.

For at påbegynde en retur eller refundering (både efter tilfredshedsgarantien og almindelig fortrydelse) skal du skrive til os på info@vbost.com med ordrenummer, hvilke produkter det drejer sig om, og en kort forklaring på årsagen. Når vi har modtaget din henvendelse, vurderer vi, om du skal sende produktet retur, eller om vi kan løse det uden returnering.

Hvis vi beslutter, at varen skal returneres, skal du selv sørge for at sende produktet retur for egen regning, medmindre der er tale om en berettiget reklamation, hvor vi efter aftale kan dække rimelige returudgifter. Du står selv for at vælge fragtleverandør og bærer ansvaret for varen, indtil den er modtaget hos os.

Returnerede varer skal som udgangspunkt sendes til:
Egevolden 28, 2650 Hvidovre.

Varer, der sendes tilbage til os uden forudgående aftale med vores kundeservice, accepteres ikke. Du er altid velkommen til at kontakte os på info@vbost.com, hvis du har spørgsmål til retur eller din ordre.

Skader og problemer

Undersøg venligst din ordre, når du modtager den, og kontakt os med det samme, hvis varen er defekt, beskadiget, eller hvis du har modtaget en forkert vare, så vi kan evaluere problemet og få det rettet. Dette håndteres efter reglerne om reklamation i købeloven.

Undtagelser / varer, der ikke kan returneres

Visse typer varer kan ikke returneres, herunder letfordærvelige produkter, tilpassede produkter og varer til personlig pleje. Vi accepterer heller ikke returnering af farlige materialer, brandfarlige væsker eller gasser, udsalgsvarer eller gavekort. Kontakt os, hvis du er i tvivl om, hvorvidt din vare kan returneres.

Ombytninger

Hvis du ønsker en anden vare, er den hurtigste løsning, at vi først aftaler håndteringen af den oprindelige ordre via info@vbost.com. Når en eventuel retur er accepteret, kan du lægge en ny bestilling på den vare, du ønsker.

EU’s 14 dages fortrydelsesret

Uanset vores 30 dages tilfredshedsgaranti har du efter EU-regler som udgangspunkt ret til at annullere eller returnere din ordre inden for 14 dage uden at angive en særlig grund, med de undtagelser der følger af forbrugeraftaleloven (fx visse fødevarer og produkter, der ikke er egnet til at blive returneret af sundheds- eller hygiejnemæssige årsager, hvis forseglingen er brudt).

Kontakt os altid først, så aftaler vi, om varen skal returneres, og hvordan den i givet fald skal sendes tilbage.

Refusioner

Vi giver dig besked, når vi har afsluttet behandlingen af din sag, og om en eventuel refusion er godkendt. Hvis en refusion godkendes, tilbagebetaler vi beløbet til din bankkonto og vil i den forbindelse bede om dit registreringsnummer og kontonummer for at kunne gennemføre overførslen.

Der kan gå op til 10 arbejdsdage, før beløbet fremgår på din konto, afhængigt af din bank. Hvis der er gået mere end 15 arbejdsdage, siden vi bekræftede din refusion, er du velkommen til at kontakte os på info@vbost.com.